Handelsbetingelser for AabergKruse

GENERELT

Disse handelsbetingelser gælder for private forbrugere ved køb af varer på www.aabergkruse.dk og de dertil hørende websider (herefter kaldet websiden).
For at handle på www.aabergkruse.dk skal du være fyldt 18 år.
I det følgende vil ”du”, ”dig” og ”din” referere til dig som kunde på www.aabergkruse.dk”, ligesom ”vi”, ”os” og ”vores” vil referere til AabergKruse ApS.
Alle priser er i danske kroner (DKK) og inkl. 25 % moms. Priserne er gældende dagspriser og kan ændres uden varsel.
Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer, kurs- og prisændringer samt tekniske fejl på www.aabergkruse.dk og de dertil hørende websider.
AabergKruse følger dansk lovgivning.

KUNDESERVICE

Hos AabergKruse vil vi gerne give dig en rigtig god oplevelse, når du handler i vores webshop og hvis du ønsker råd og vejledning om vores produkter. Du kan kontakte os som angivet på kontaktsiden på www.aabergkruse.d

FORSENDELSE OG LEVERING

Vores mål er at du får din bestilling så hurtigt som muligt. Derfor bestræber vi os på at bestilte varer afsendes indenfor 1-3 hverdage. Ofte vil varen blive afsendt næste hverdag efter du har bestilt den. Vi designer selv vores produkter, og benytter underleverandører til produktion og levering. Hvis vores leverandører oplever tekniske udfordringer eller leveringssvigt, vil det kunne betyde at vi ikke kan levere den bestilte vare, eller med forsinkelse. Ved restordre, eller andre forhold hvor levering kan forventes forsinket, kontakter vi dig.

AabergKruse kan ikke drages til ansvar for forsinkelser eller andre forhold hos underleverandører.

Fragtpriser fremgår af websiden. Gratis fragt uden omdeling kan opnås, se websiden.

Fragtpriser er kun gældende for varer der sendes inden for Danmarks grænser. Ved forsendelser til Grønland og Færøerne kontakt os på info@aabergkruse.dk for oplysninger omkring fragt.

Efter afsendelse af varen vil du modtage et tracking-nummer, så du kan følge din pakke undervejs.

Fragten varetages af et transportfirma, herefter kaldet Transportøren. AabergKruse kan ikke drages til ansvar for forsinkelser eller andre forhold hos Transportøren.

Standard leveringsmetode er til Pakkeshop. For afhentning af pakken skal Transportørens anvisninger følges. Hvis dette ikke sker, og pakken som følge heraf sendes retur til os, er vi berettiget til at opkræve et gebyr på 200 kr., medmindre du forinden utvetydigt har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret (se hvordan nedenfor).

Hvis du bestiller forsendelse med omdeling og ikke er hjemme til at modtage pakken, skal du følge den anvisning du får fra Transportøren. Hvis dette ikke sker, og pakken som følge heraf sendes retur til os, er vi berettiget til at opkræve et gebyr på 200 kr., medmindre du forinden utvetydigt har meddelt os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret (se hvordan nedenfor).

Gebyret på 200 kr. dækker håndtering og fragtomkostninger for ny forsendelse til dig.

OBS! Det er ikke muligt at afhente dine varer på vores adresse.

Modtagelse VIGTIGT!

Når du modtager varen er det vigtigt, at du med det samme undersøger pakken for transportskader eller tegn herpå. Dette gælder også varerne i pakken. Tag billeder af eventuelle skader eller tegn herpå, da dette ofte er et krav fra Transportøren ved anmeldelse af transportskade. Anmeldelse skal ske enten direkte til Transportøren ifølge dennes betingelser, eller til AabergKruse inden 3 hverdage fra modtagelse. Overskridelse af disse frister kan medføre tab af ret til anmeldelse.  

Hvis du anmelder transportskade til os, sendes mail til retur@aabergkruse.dk med teksten ”Transportskade, [ordrenummer]” i emnefeltet.  

FORTRYDELSESRET

Du har som udgangspunkt ret til at fortryde købet. Specialfremstillede varer er dog ikke omfattet af fortrydelsesretten. Dette vil i givet fald være beskrevet ved den enkelte vare. 

For at fortryde købet skal du senest den 14. dag efter modtagelse af din vare sende os en utvetydig meddelelse om, at du fortryder købet. 
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse, uden at have meddelt os dette forinden som beskrevet nedenfor. 

Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.  

Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, søndag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.

Meddelelse om brug af fortrydelsesretten

Meddelelsen om brug af fortrydelsesretten skal gives utvetydigt pr. mail til retur@aabergkruse.dk ved at oplyse følgende i mailen:  

– Ordrenummer 
– Varenummer 
– Varenavn 
– Dit navn 
– Din adresse, postnr. og by 
– Gerne årsag til returnering af varen 

 
Du kan også kopiere nedenstående stardardfortrydelsesformular (fra Lov om forbrugeraftaler, bilag 3), udfylde den og indsætte eller vedhæfte den i en mail, der sendes til ovenstående mailadresse. Skriv ”Fortrydelsesret, [ordrenummer]”  i mailens emnefelt.

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende) 

– Til AabergKruse ApS, Bendstrupvej 81, 8541 Skødstrup. Mail: info@aabergkruse.dk 

– Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*) 

– Bestilt den (*)/modtaget den (*) 

– Forbrugerens navn (Forbrugernes navne) 

– Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse) 

– Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir) 

– Dato 

(*) Det ikke relevante udstreges 

Hvis du ønsker at gøre brug af denne fortrydelsesret, må du efter modtagelsen af din ordre kun håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på, præcis som du ville have mulighed for at gøre det i en fysisk butik. 

Varerne skal returneres i væsentlig samme stand og mængde som modtaget, hvilket også omfatter de originale produktemballager, da de i langt de fleste tilfælde har en betydelig indflydelse på de enkelte varers værdi. Du må derfor ikke tage varerne i brug, før du er sikker på at de ikke skal returneres. At tage en vare i brug kan eksempelvis være at indramme en plakat eller på anden måde håndtere en plakat, så der laves mærker på denne.

Returnering af varen ved fortrydelse

Vi forventer at du returnerer varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om at du ønsker at gøre brug af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du afsender varerne inden udløbet af de 14 dage. 

Du skal som kunde afholde de direkte fragtomkostninger i forbindelse med returnering af varerne. 
Dette gælder også hvis du inden modtagelse af varerne har informeret os om at du ønsker at gøre brug af aftalens fortrydelsesret og derefter nægter modtagelse eller ikke afhenter varerne. De direkte fragtomkostninger vi bliver pålagt ved returnering af varerne tilbage til os, vil blive modregnet i det beløb der tilbagebetales. 

For at varen ikke bliver ødelagt under returneringen, er det vigtigt at den bliver pakket ned på samme – eller næsten samme – måde som den blev modtaget. Vi kan anbefale dig at tage fotos før og under udpakningen af varen. 

Hvis der skulle ske en skade på varen, eller forsendelsen bliver væk under transporten retur til os, er det dig som kunde, der har ansvaret. Vi anbefaler derfor at du gemmer kvitteringen for afsendelse og et evt. track & trace nummer. 

Sammen med varen skal du vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller information om: 

– Ordrenummer 
– Varenummer 
– Varenavn 
– Dit navn 
– Din adresse, postnr. og by 
– Gerne årsag til returnering af varen 

Tilbagebetaling ved fortrydelsesret

Hvis du udøver din fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger – dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder. Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 

Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller du har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst. 

Hvis der er tale om delvis returnering, dvs. ikke hele ordren, vil de leveringsomkostninger, der fremgår af fakturaen, ikke blive refunderet. 

Hvis varen er brugt, laver vi en konkret vurdering af, hvad den som brugt kan sælges for til en anden kunde. En evt. værdiforringelse kan modregnes i det beløb der tilbagebetales. 

REKLAMATIONSRET

AabergKruse yder 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven. Reklamationsretten gælder for mangler ved varen – dvs. fejl, der har været til stede på leveringstidspunktet, eller fejl, hvis årsag har været til stede på leveringstidspunktet. Fx fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. 

Reklamationsretten dækker således ikke fejl, skader eller slitage direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, unormal anvendelse, ringe vedligeholdelse, hårdhændet håndtering eller uautoriserede indgreb. 

Varens normale anvendelse er beskrevet i webshoppen ved den enkelte vare. 

Reklamation over fejl og mangler skal meddeles AabergKruse inden for rimelig tid, efter at du har opdaget manglen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at du opdagede mangelen, er altid rettidig.  

Sådan foretager du en reklamation

Kontakt AaberKruse ved at sende en mail til retur@aabergkruse.dk med teksten ”Reklamation, [ordrenummer]” i emnefeltet. 

I mailen bedes du beskrive fejlen eller manglen udførligt, og hvis det er muligt at vise fejlen eller manglen på et eller flere billeder, bedes du medsende dette/disse. 

Vi sender herefter en mail med bekræftelse for modtagelse af din reklamation, og med besked om det videre forløb. Du skal kun sende varen retur til os, hvis vi beder dig om det. 

Vi bestræber os på at behandle reklamationen indenfor 7 dage fra det tidspunkt, hvor vi modtager reklamationen, men det kan tage længere tid afhængigt af varens art. 
Er reklamationen berettiget, bliver varen enten repareret, ombyttet eller, efter aftale, du får pengene tilbage (ophævelse af købet) eller afslag i prisen. Vi refunderer naturligvis også dine rimelige eventuelle fragtomkostninger til at sende varen retur til os. 
Returneres varen uden aftale med AabergKruse, refunderes disse fragtomkostninger ikke. 

Bemærk at vi ikke modtager varer sendt til pakkeshop, pr. efterkrav eller lignende.

Hvis reklamationen ikke er berettige

AabergKruse forbeholder sig retten til at afvise en reklamation, hvis varen ikke er fejlbehæftet i henhold til gældende lovgivning. Såfremt varen returneres til os, skal du i dette tilfælde selv afholde udgifterne hertil, ligesom vi kan opkræve et gebyr på 200 kr. til dækning af håndtering og fragtomkostninger for ny forsendelse til dig.  

Følgende eksempler er ikke en fejl eller mangel, og vil derfor ikke blive dækket af reklamationsretten: 

  • Farver og farvenuancer på den printede plakat kan afvige fra det viste på websiden, da medierne er forskellige og derfor ikke gengiver farverne ens. 
  • Der kan være små forskelle i kompositionen af den bestilte plakat og den viste plakat på websiden, afhængig af hvilken størrelse der er bestilt. Dette skyldes at plakaternes indbyrdes bredde-højde forhold kan være forskellig. 

BETALING

AabergKruse modtager betaling via diverse betalingskort, se mulighederne på websiden.  
Betaling vil først blive trukket, når varen er afsendt. AabergKruse kan på intet tidspunkt hæve mere end det beløb, du har accepteret i indkøbskurven. 

AabergKruse ApS har en indløsningsaftale med Nets, som sørger for at betalingen sker på en sikker og tryg måde. Betalingen sker derfor uden vores mellemkomst, og AabergKruse lagrer således ingen kreditkortoplysninger af nogen art.

KLAGEADGANG

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os via mail, info@aabergkruse.dk. 
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:  

Center for Klageløsning 
Nævnenes Hus 
Toldboden 2 
8800 Viborg 

Du kan også klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. 

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr    

Af lovmæssige årsager er her oplysninger til forbrugerklagenævnet:  
 
Forbrugerklagenævnet 
Toldboden 2 
8800 Viborg 
www.naevneneshus.dk 

Handelsbetingelser version 1.0 , den 14. Marts 2022.

Indkøbskurv